| Motion for Hjernen |
|
|
|
Hjernen styrer musklerne. Hvis man rammes af en hjerneskade, f.eks. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, så lammes musklerne. Men musklerne påvirker også hjernens funktion. Fysisk aktivitet påvirker følelsen af velvære og glæde, angst og stress, koncentrationsevne og indlæring. Personer der træner regelmæssigt oplever typisk glæde og bedre humør i forbindelsen med den fysiske aktivitet. Hvis man derimod ikke er vant til at træne og pludselig begynder at motionere, vil man ofte opleve at den fysiske aktivitet kan give dårligt humør til at begynde med. Men hvis man bliver ved med at træne ved samme intensitet og varighed, vil træningen allerede i løbet af nogle dage give glæde snarere end det modsatte. Forskningen viser også, at fysisk aktivitet gør os bedre til at håndtere psykisk stress og angst. Og vi lærer også bedre. Børn, der regelmæssigt deltager i idrætsaktiviteter eller regelmæssig motion har bedre koncentrationsevne og hukommelse. Hvis boglige lektioner erstattes af idrætstimer har det ingen forringende effekt på børnenes boglige præstationer, snarere tværtimod. I en svensk undersøgelse fandt man, at børn der fik ekstra idræt havde bedre skolepræstationer i svensk og matematik. For nylig viste man, at intens fysisk aktivitet hos voksne øgede evnen til at lære nye ord. Samlet er der altså noget der tyder på, at man indlærer bedre, når man er fysisk aktiv. Hvordan kommunikerer musklerne til hjernen? Både akut fysisk aktivitet og længere varende træning påvirker en lang række hormoner og vækstfaktorer, der har indflydelse på hjernens funktion. Betaendorfiner (kroppens eget morfin) stiger ved motion. Nogle mener, at betaendorfiner forklarer det begreb, der kaldes ”joggers’ high” – et udtryk for den eufori nogle oplever under og lige efter langvarig fysisk aktivitet. ”Joggers’ high” optræder imidlertid kun ved langvarig og meget intens fysisk aktivitet og forklarer ikke at moderat fysisk aktivitet kan have effekt på depressions-symptomer og angst. Brain derived neutropic factor (BDNF) er en vækstfaktor for den del af hjernen, der hedder hippocampus. Hippocampus styrer indlæring og hukommelse og BDNF er nødvendig for at hippocampus ikke svinder ind. Hvis man blokerer BDNF hos rotter, så kan de ikke f.eks. ikke længere lære at finde rundt i en labyrint. Personer med demens og depression har lave niveauer af BDNF i hjernen og i blodet. Hver gang man er fysisk aktiv stiger BDNF, både i hjernen og i blodet. Det er muligvis en meget vigtig for klaring på, at fysisk aktivitet påvirker humøret, koncentrationsevnen og indlæringen - og forebygger demens og depression.
|