Knogleskørhed eller osteoporose betyder, at knoglerne er skøre og at der derfor let opstår brud.

Knoglebrud som følge af knogleskørhed ses hyppigt i rygsøjlen, hvor ryghvirvlerne kan falde sammen således, at højden af den enkelte hvirvel bliver mindre. Dronning Ingrid havde uden tvivl knogleskørhed. Hun faldt sammen i ryggen i de sene år, fik krum ryg og hendes højde var synligt aftaget.  Antallet af knoglebrud, f.eks.  hoftenære knoglebrud, som skyldes knogleskørhed er stadig stigende i Europa. Også når man tager højde for, at der er flere og flere ældre.   Det er i høj grad mangel på vægtbærende motion i barndommen og ungdommen, der kan forklare at flere og flere udvikler knogleskørhed. Vægtbærende motion er motion, hvor hele kroppens vægt indgår f.eks. når man løber, hopper eller sjipper.

Inaktivitet giver knogleskørhed. Man har vist,  at kun 3 ugers sengeleje medfører, at man helt op til 10 år efter har dobbelt så stor risiko for hoftebrud.
Med alderen bliver knoglernes styrke svagere og svagere, men vægtbærende konditionstræning – også i voksenlivet – betyder at man kan bremse udviklingen mod knogleskørhed.

Hvis man har knogleskørhed, kan det i ordets bogstaveligste forstand være dødfarligt at falde. Det er derfor naturligt, at mange ældre er bekymrede for at falde. Denne bekymring resulterer ofte i, at man bevæger sig mindre. Det kan føre til en ond cirkel, hvor den skrøbelige ældre forsøger at undgå trættende arbejde, ved f.eks. at tage elevatoren i stedet for trapperne. Konsekvensen er  gradvist større og større inaktivitet. Funktionsniveauet falder yderligere, den ældre fjerner endnu nogle fysisk krævende opgaver, hvilket fører til yderlige inaktivitet. Der er dannet en ond cirkel, som gradvist fører til fysisk skrøbelighed med svage knogler og risiko for fald og knoglebrud.
Det er de mest fysisk aktive, der falder mindst. En analysen baseret på 62 forskellige undersøgelser omfattende i alt 21.668 mennesker konkluderede, at fysisk træning forebygger fald.  

Den træning, der mest effektivt forebygger fald er muskelstyrketræning kombineret med balancetræning. En undersøgelse fra 2002  omfattede 1.016 ældre personer i alderen 65-97 år. Kombineret muskelstyrketræning og balancetræning reducerede risikoen for fald med 35% og risikoen for knoglebrud var ligeledes reduceret med 35%.

Træningsanbefalinger

Hos alle ældre med knogleskørhed og hos personer med balanceproblemer og usikker gang bør træningen omfatte

1. Styrketræning med vægt på benene
2. Balancetræning
3. Evt. konditionstræning

Husk, man falder ikke fordi man er aktiv, men fordi man er inaktiv. Motion handler ikke kun om at forebygge hjertesygdom og kræft. Det gælder livsglæde her og nu.