Forside Viden Sygdom og symptomer Forhøjet kolesterol og skridttælleren
Forhøjet kolesterol og skridttælleren Udskriv Email

Har man forhøjet kolesterol, har man også øget risiko for åreforkalkning og dermed øget risiko for hjertesygdom, blodpropper i hjertet og hjernen. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger hjertekarsygdomme, bl.a. fordi det har en hensigtsmæssig effekt på blodets kolesterol.

Forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol i blodet kan  skyldes arvelige faktorer, men skyldes hos de fleste mennesker et for stort indtag af fedt. Kolesterolet kan inddeles i flere undergrupper, hvoraf de to vigtigste er det herlige HDL og det lede LDL. Personer, der har forhøjet kolesterol, har næsten altid højt niveau af det lede LDL-kolesterol og lave værdier af det herlige HDL-kolesterol. Forhøjet kolesterol findes ofte sammen med forhøjet triglycerid.

Skridttællereren

Eet af de mere langvarige studier omfatter midaldrende kvinder i alderen 40 til 60 år. Disse kvinder blev ved lodtrækning inddelt i en fysisk aktivitetsgruppe (14 personer) og en kontrolgruppe (13 personer). Kvinderne i fysisk aktivitetsgruppen deltog i ugentlig undervisning om fysisk aktivitet og blev udstyret med en skridttæller i 24 måneder. Fysisk aktivitetsgruppen gik mellem 6.800 og 8.500 skridt per dag, mens kontrolgruppen gik mellem 5.700 og 6.800 skridt per dag. Fysisk aktivitetsgruppen forbedrede deres kolesteroltal markant.

Konklusion

Skridttælleren kan med fordel anvendes til at stimulere den daglige fysiske aktivitet, der blandt andet forebygger forhøjet kolesterol i blodet og dermed forebygger åreforkalkning og hjertesygdom. De fleste mennesker med forhøjet kolesterol vil opleve, at daglig moderat fysisk aktivitet i store mængder har en terapeutisk effekt på blodets fedtstoffer.

Reference

Sugiura H, Sugiura H, Kajima K, Mirbod SM, Iwata H, Matsuoka T. Effects of long-term moderate exercise and increase in number of daily steps on serum lipids in women: randomised controlled trial [ISRCTN21921919]. BMC Womens Health 2002;2(1):3.

 

 
WalkUp.dk

Poll

Hvor meget går du hver dag?