Forside Viden Sygdom og symptomer Forhøjet blodtryk og skridttælleren
Forhøjet blodtryk og skridttælleren Udskriv Email
Forhøjet blodtryk er en lumsk risikofaktor. Typisk er der ingen symptomer forbundet med at have forhøjet blodtryk. Der kan være tendens til hovedpine, men som oftest er der ingen symptomer overhovedet. Det forhøjede blodtryk slider imidlertid på hjerte og kar, uanset om man mærker det eller ej.

 

Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket er det tryk, der er inde i blodkarrene. Når hjertet pumper blod ud, er trykket højest. Når hjertet slapper af, er blodtrykket lavest. Det høje tryk kalder vi det systoliske blodtryk. Det lave tryk er det diastoliske blodtryk. Med forhøjet blodtryk menes her, at enten det systoliske eller det diastoliske blodtryk eller begge er forhøjede. Grænsen mellem lavt og normalt blodtryk er ikke skarp, da risikoen for hjertekarsygdomme stiger med blodtryksniveauet allerede fra relativt lave blodtryk.
Man har defineret, at et blodtryk er forhøjet hvis det systoliske blodtryk er over 140 og/eller det diastoliske blodtryk er over 90 mm Hg. Hvis man bruger denne definition har ca. 20% af befolkningen forhøjet blodtryk eller tager blodtryksnedsættende medicin.

Skridttælleren

Et japansk studie viste, at personer med forhøjet blodtryk, der gik mindst 13.000 skridt per dag havde et betydeligt fald i blodtrykket. Studiet omfattede 83 mænd med en gennemsnitsalder på 47 år. I løbet af 12 uger faldt deres systoliske blodtryk i gennemsnit fra 149 til 139.

Et andet studium inkluderede 24 midaldrende kvinder med forhøjet blodtryk. De kvinder, der øgede deres aktivitet til i gennemsnit 9.700  skridt per dag opnåede et fald i systolisk blodtryk på 11 mmHg i løbet af 24 uger.

Konklusion

Skridttælleren kan med fordel anvendes til at overvåge den daglige fysiske aktivitet, der skal sikre forebyggelse af bl.a. forhøjet blodtryk. Såfremt man har forhøjet blodtryk vil de fleste opleve at daglig moderat fysisk aktivitet i store mængder, som f.eks. ved gang, vil have en gavnlig effekt på blodtrykket.

Referencer

Iwane M, Arita M, Tomimoto S, Satani O, Matsumoto M, Miyashita K, et al. Walking 10,000 steps/day or more reduces blood pressure and sympathetic nerve activity in mild essential hypertension. Hypertens Res 2000 Nov;23(6):573-80.

Moreau KL, Degarmo R, Langley J, McMahon C, Howley ET, Bassett DR, Jr., et al. Increasing daily walking lowers blood pressure in postmenopausal women. Med Sci Sports Exerc 2001 Nov;33(11):1825-31.

 

 
WalkUp.dk

Poll

Hvor meget går du hver dag?