Mangel på motion er en ganske betydelig risikofaktor for udvikling af type 2 diabetes. Det kan ikke diskuteres. Spørgsmålet er hvordan den enkelte kan motiveres til at tage de ekstra skridt. Skridttælleren er ikke selve løsningen på den diabetes-epidemi, der går over landet i disse år, men den kan være et godt værktøj for den enkelte.

Hvad er type 2 diabetes?

Type 2 diabetes blev tidligere kaldt gammelmandssukkersyge, idet sygdommen indtil for få år siden var meget sjælden hos personer under 40 år. I dag debuterer type 2 diabetes tidligere og tidligere og er ikke længere en sjælden sygdom blandt unge mennesker. Ved type 2 diabetes er der nedsat insulinfølsomhed. Insulin er det hormon, der stimulerer musklerne til at optage sukker. Ved type 2 diabetes er man i stand til at producere insulin, men insulinet virker ikke. Behandlingen af type 2 diabetes sigter mod at øge insulinfølsomheden – enten ved fysisk aktivitet eller ved tabletbehandling. I nogle tilfælde er insulinbehandling nødvendig.

Skridttælleren

Videnskabelige studier tyder på, at skridttælleren med fordel kan anvendes til at stimulere den enkelte diabetiker til øget fysisk aktivitet. Eet af de første skridttæller-studier, der er publiceret i et videnskabeligt engelsk-sproget tidsskrift er fra 1995.

Patienter med type 2 diabetes blev delt i to grupper. Ti patienter blev sat på diæt og 14 andre patienter blev sat på diæt, men skulle derudover gå mindst 10.000 skridt om dagen. Diætgruppen gik kun 4.500 skridt om dagen, mens diæt + fysisk aktivitetsgruppen i gennemsnit gik 19.200 skridt per dag. Vægttabet var 4.2 kg for diætgruppen og 7.8 kg for diæt + fysisk aktivitetsgruppen.  Endnu vigtigere var det, at gruppen, der gik meget, opnåede en betydeligt øget insulinfølsomhed, dvs. deres type 2 diabetes blev væsentligt mindre udtalt. Der var en meget stærk korrelation mellem forbedringen i insulinfølsomhed og antal daglige skridt.

Studiet foregik på et hospital i en 6 til 8 ugers periode. Det er imidlertid tvivlsomt, om studiet har nogen som helst relevans i det virkelige liv. Studiets design indebar, at deltagerne i studiet opholdt sig på et hospital med et sundhedspersonale omkring, der konstant opmuntrede og stimulerede til fysisk aktivitet. Undersøgelsen viste, at alene det at gå meget havde en betydelig sundhedsgevinst. Studiet kunne imidlertid ikke fortælle om 10.000 skridt er ”nok”, idet alle i diæt + fysisk aktivitetsgruppen gik mere end 10.000 skridt.

Et andet studium inkluderede 18 overvægtige kvinder med en gennemsnitsalder på 53 år, et BMI omkring 35 og arvelig disposition for type 2 diabetes. Dette studium kommer betydeligt nærmere en dagligdag og virkelighed, som mange kan nikke genkendende til.

Undersøgelsen blev indledt med en kontrolperiode på 4 uger. I denne periode gik deltagerne i gennemsnit 4.972 skridt per dag. Målet var at de i de følgende 8 uger skulle nå op på 10.000 skridt per dag. Det lykkedes dem at øge deres skridt med 85% til et gennemsnit på 9213 skridt per dag. De tabte sig ikke i vægt, men blodtrykket faldt og de blev mere insulinfølsomme. Dette studie viste, at man ved at øge sine daglige skridt fra ca. 5.000 til ca. 10.000 skridt kan opnå betydelige sundhedsgevinster, også selvom der ikke opnås vægttab.

Det sidste studium, jeg vil nævne, viser, at personer med type 2 diabetes kan øge deres kondital alene ved at øge antallet af daglige skridt. I studiet indgik 29 overvægtige mænd med type 2 diabetes og en gennemsnitsalder på 57 år, som ved lodtrækning blev inddelt i to grupper: 1) en fysisk aktivitets gruppe og 2) en kontrolgruppe. I fysisk aktivitetsgruppen fik deltagerne 1,5 times konditionstræning to gange om ugen i 2 uger. De tabte sig 2,7% i vægt, deres kondital steg med 10%, deres daglige antal skridt steg og deres gennemsnitlige blodsukkerniveau faldt. Den maksimale iltoptagelse, også kaldet konditallet, var stærkt korreleret til antal daglige skridt både før og efter træningsperioden.

Konklusion

Skridttælleren kan med fordel anvendes til at overvåge den daglige fysiske aktivitet, der skal sikre at den enkelte opnår optimal forebyggelse af type 2 diabetes eller opnår en terapeutisk effekt af at gå – en effekt, der vil medføre bedre kontrol af sukkersygen.

Referencer

Yamanouchi K, Shinozaki T, Chikada K, Nishikawa T, Ito K, Shimizu S, et al. Daily walking combined with diet therapy is a useful means for obese NIDDM patients not only to reduce body weight but also to improve insulin sensitivity. Diabetes Care 1995 Jun;18(6):775-8.

Swartz AM, Strath SJ, Bassett DR, Moore JB, Redwine BA, Groer M, et al. Increasing daily walking improves glucose tolerance in overweight women. Prev Med 2003 Oct;37(4):356-62.

Bjorgaas M, Vik JT, Saeterhaug A, Langlo L, Sakshaug T, Mohus RM, et al. Relationship between pedometer-registered activity, aerobic capacity and self-reported activity and fitness in patients with type 2 diabetes. Diabetes Obes Metab 2005 Nov;7(6):737-44.