| Motion og Barnløshed |
|
|
|
Der er mange myter hvad angår fysisk aktivitet og barnløshed. Myterne går på, at fysisk aktive kvinder også er i kalorieunderskud og ofte anorektiske. Andre myter er, at fysisk aktive kvinder bruger så meget tid på deres sport, at de er fysisk og psykisk stressede. Ifølge myterne er såvel underernæring, overanstrengelse og stress årsagen til, at fysisk aktive kvinder ikke kan blive mødre. Det er naturligvis forkert. For langt de fleste fysisk aktive kvinder gælder det, at de er sunde og føler sig godt tilpas såvel fysisk som psykisk. Den regelmæssige motion giver overskud i tilværelsen og hjælper dem til at være mindre stressede. Den store gruppe af fysisk aktive kvinder, har ingen problemer med at blive gravide. Man skal imidlertid huske på, at der dels er mange kvinder, der er fysisk aktive, dels at barnløshed ikke er et helt sjældent fænomen. Barnløshed optræder hos 5 til 10% af alle par. Det betyder, at der vil være en del kvinder, der både er fysisk aktive og har svært ved at blive gravide. Dermed kan der nemt opstå en ide om, at det er den fysiske aktivitet, der er årsagen til, at kvinden ikke kan blive gravid. Mange barnløse kvinder har fået det råd, at de skulle ”skrue ned for den fysiske aktivitet og tage et par kg på” – råd som bygger på en myte og kan bidrage til, at kvinden ændrer sin livsstil til at være mindre sund – og kan bidrage til at regelret udredning af årsagen til manglende graviditet udsættes. Den fysisk aktive kvinde Videnskabelige undersøgelser viser, at kvinder kan være betydeligt fysisk aktive uden at der opstår problemer med barnløshed. Man kan altså sagtens dyrke motion 3-5 gange om ugen af 1 times varighed ved høj intensitet uden at det påvirker evnen til at blive gravid, men evnen til at blive gravid blive påvirket, hvis man træner på eliteniveau og deltager i mange konkurrencer. Den ekstremt fysisk aktive kvinde Vi ved at kvinder der træner enormt meget kan få menstruationsforstyrrelser og at menstruationerne helt kan ophøre. Dette ses først og fremmest inden for æstetiske idrætsgrene som gymnastik, udspring og kunstskøjteløb samt inden for vægtklasseidrætter som letvægtsroning og kampidrætter. Der er en klar sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og menstruationsforstyrrelser. Det er imidlertid ikke den fysiske aktivitet i sig selv, der øger risikoen for spiseforstyrrelser og menstruationsforstyrrelser. Det er derimod det at dyrke eliteidræt – især idrætsgrene hvor lav kropsvægt er af betydning for præstationsevnen – der indebærer en forøget risiko. Den mindre aktive kvinde Hvis man har uregelmæssige menstruationer og problemer med at blive gravid, kan det som det fremgår af ovenstående i sjældne tilfælde være tegn på for meget fysisk aktivitet. Det er dog hyppigere, at uregelmæssige menstruationer har en anden årsag. Den hyppigste form for menstruationsforstyrrelser skyldes ikke for meget fysisk aktivitet, men snarere det modsatte. Polycystisk ovarie (PCO) betyder, at æggestokkene (ovarierne) har mange cyster = blærer. PCO er den hyppigste hormonforstyrrelse hos kvinder i den fødedygtige alder. Man får PCO fordi man har arvelige anlæg for det, men PCO-tilstanden kan i høj grad påvirkes af livsstil. Ofte får kvinderne det bedre og bliver evt. gravide, hvis de er i stand til at gennemføre et betydeligt vægttab. Der er ikke gennemført regelrette studier vedrørende effekten af træning. Træning bidrager til en kropssammensætning med mindre fedt- og mere muskelmasse. Der er således god grund til at antage, at det for personer med PCO er vigtigt at dyrke mindst 30 minutters motion dagligt – og gerne mere. Konklusion For de fleste kvinder gælder det, at deres fysiske aktivitet ikke påvirker evnen til at blive gravid. Stor mængde fysisk aktivitet eller pludselig øgning af mængden af fysisk aktivitet kan give hormonforstyrrelser, som kan påvirke evnen til at blive gravid. Kvinder med PCOS vil formentlig have gavn af at øge mængden af fysisk aktivitet. Læs mere i Motion og Graviditet af Bente Klarlund Pedersen
|