| Det amerikanske paradoks |
|
|
|
Hvis man indtager mere energi end man forbrænder, eller forbrænder mindre energi end man indtager, ja så tager man på i vægt, uanset hvad man spiser. Det er simpel matematik og det synes så lige til, men er alligevel nødvendigt at fremhæve. Budskaber som ”sukker feder ikke” eller ”spis så mange kulhydrater du vil” eller ”hvis man blot undgår kulhydrater, kan man spise så meget fedt og protein man vil”, kan tilsyneladende få selv den mest logisk tænkende til at tvivle. Fedmeudviklingen i USA afspejler udviklingen i hele den vestlige verden, men vi er i Danmark sådan ca. 10 år bagefter amerikanerne. Fedme-epidemien kan kun forklares ved, at vi spiser for meget og/eller bevæger os for lidt. Nu viser det sig, at vi faktisk spiser mindre end vore forfædre gjorde. Amerikanske undersøgelser viser, at antallet af svært overvægtige stiger, samtidigt med at det gennemsnitlige fedtindtag falder og samtidigt med, at det totale antal daglige kalorier falder, både for mænd og kvinder. Hvad angår deltagelse i sport og idræt, så er vi til gengæld nogenlunde lige så aktive, som vi altid har været – hverken værre eller bedre. Alligevel er vi blevet federe. Nogen synes, at disse tal er forvirrende og taler om det ”amerikanske paradoks”. Hvis vi ikke spiser mere og mere, men alligevel bliver tykkere, så må det være fordi, vi rører os mindre. Alt tyder på, at det netop er den almindelige basale fysiske aktivitet i hverdagen, der er blevet mindre af. Jeg tænker på den fysiske aktivitet, hvor man bruger kroppen som transportmiddel til og fra arbejde, til og fra skole, når man skal handle ind, når man skal besøge familie og venner. Jeg tænker også på den fysiske aktivitet, der udføres i forbindelse med job og almindelig husførelse. Den bedste forklaring på det såkaldte amerikanske paradoks er derfor, at den basale fysiske aktivitet i dagligdagen er faldet drastisk som følge af den teknologiske udvikling. Selv ganske små forskydninger i energibalancen kan føre til overvægt. Lad os se hvad det betyder, hvis man har en positiv kaloriebalance på blot 20 kalorier om dagen. 20 ekstra kalorier x 365 dage = 7250 kcal = ca 0,8 kg fedtvæv om året = 8 kg fedt på 10 år En positiv kaloriebalance på 20 kcal kan opnås, hvis man f.eks. begynder at spise et bolsje om dagen eller hvis man reducerer sin fysiske aktivitet med i gennemsnit 500 skridt per dag. |